|
Vilkår og rettigheder
Her kan du læse og udskrive de gældende vilkår og rettigheder for brug af DR Sporten Manager. Læs også om 'Regler og forbehold'

| |
Vilkår og rettigheder Følgende vilkår og rettigheder er gældende i forbindelse med anvendelsen af DR's internetside:
DR forventer, at du har gjort dig bekendt med disse vilkår. Såfremt du ikke kan acceptere disse vilkår, beder DR dig undlade at benytte denne internetside.
DR har ret til, til enhver tid og uden varsel at afbryde internetsidens serviceydelser eller enhver af de ekstra tilknyttede services samt at spærre bestemte brugeres konti eller adgangsrettigheder.
1. Ansvarsfraskrivelse Brug af internetsiden og dens faciliteter samt alt materiale og information hentet fra denne internetside sker på egen risiko. DR er uden ansvar for din anvendelse af internetsiden og uden ansvar for internetsidens tilgængelighed eller funktionsdygtighed. DR er uden ansvar for eventuelt tab af data, for tab som følge af spredning af vira eller for øvrige tab som følge af din anvendelse af spillet og internetsiderne.
Med hensyn til brugerindhold leveret af dig, er DR ikke ansvarlig for indhold offentliggjort i chat rooms og de-batsider samt andre fælles områder. DR kan ikke gøres ansvarlig såfremt det af dig offentliggjorte indhold strider mod nogen tredjeparts rettigheder. DR kan på ingen måde tages til indtægt for sådanne ytringer leveret af DR's brugere.
Du må ikke bruge DR's fora til nogen former for ulovlig aktivitet, distribution af ulovligt eller diskriminerende indhold, eller sprede virusinficeret eller kommercielt materiale Såfremt du efter DR's opfattelse overtræder disse regler, forbeholder DR til enhver tid retten til at fjerne både profil og indhold helt eller delvist. I visse tilfælde vil DR udsende en advarsel inden sletning af profilen. I særligt alvorlige tilfælde kan DR politianmelde sagen.
Du accepterer at holde DR skadesløs for alle krav og omkostninger, tabt fortjeneste, tab af data eller øvrige tab, opstået som en konsekvens af, at disse vilkår er misligholdt af dig.
2. Rettigheder til internetsidens indhold DR har alle rettigheder til materiale på disse internetsider, herunder ophavsret, varemærkeret m.m. Du må således f.eks. ikke på nogen måde kopiere, ændre, gengive, genudsende, videreudnytte eller distribuere materiale fra denne internetside, herunder også de underliggende koder og software, medmindre DR har givet skriftlig tilladelse hertil.
Du har kun tilladelse til at benytte og kopiere indholdet på denne internetside til personlig og ikke-kommercielt brug. Det vil sige at du alene må gennemse og printe enkelte sider eller afsnit til din egen personlige brug. Du må dog aldrig kopiere koder og/eller software fra internetsiderne.
DR forbeholder sig ret til at forfølge enhver uautoriseret anvendelse af DR materiale, herunder af DR's navn, varemærker og øvrigt materiale i strid med ovenstående.
3. Personlige oplysninger Når du tilmelder dig DR's services og indtaster dine personlige oplysninger, giver du samtidig samtykke til, at DR behandler disse oplysninger samt behandler oplysninger om dine bevægelser på og brug af denne internetside samt andre internetsider ejet og administreret af DR.
Oplysningerne bliver kun brugt af DR og kun med henblik på at kunne levere de services til dig, som du har anmodet om. DR har ikke til hensigt at videregive oplysningerne om dig til tredjemand. Skulle DR imidlertid på et senere tidspunkt få behov for at videregive dine oplysninger, vil dette naturligvis ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for behandlinger af personoplysninger.
4. Oplysninger af ikke-personlig karakter Andre, ikke-personlige oplysninger indsamles og anvendes af DR, og kan videregives til en tredjepart. Alle sådanne statistiske og demografiske oplysninger omfatter ikke personlige detaljer ud fra hvilke du vil kunne blive identificeret. Foruden de ikke-personlige oplysninger som omtalt umiddelbart ovenfor, vil din færden rundt på internetsiden automatisk blive registreret. Disse oplysninger anvendes også kun i samlet form og ingen brugere vil blive identificeret.
5. Cookies DR anvender cookies til at accelerere adgangen til internetsiden (ved at skyde genvej uden om brugerregistre-ringsdatabasen). En cookie er en mindre samling data sendt fra DR til din computer, som gør det lettere hurtigt at finde frem til dig. Det er muligt for dig at gøre disse cookies ikke-funktionsdygtige ved at ændre indstillingen på din browser, men du vil i så fald hindre adgang til dele af internetsiden.
Oplysningerne anvendes kun i forbindelse med afvikling af driften af spillet og internetsiderne samt til udarbej-delse af en statistik, som bl.a. kan bruges til at forbedre opbygningen af DR's hjemmeside.
Denne internetside er ejet og administreret af DR. DR er dataansvarlig, men kan dog have en aftale med en da-tabehandler, som behandler dine data på DR's vegne.
|
|
|
|